mandag den 20. januar 2014

Goddag 2014

Så fik vi sparket fodbold 2014 i gang igen. Selvom Julen har gjort os lidt rustne og velpolstrede, lykkedes det alligevel de kun otte spillere at få gang i en kamp.

Det var dog med hiv og sving at de arme drenge kunne holde, så alle søskende blev hevet ind i kampen til sidst. Det gav et noget mudret billede af en fodboldkamp for de fleste, så jeg håber virkelig at der snart dukker et par enkelte ekstra op.

Opråb!

Det viser sig, at vi måske kommer til at måtte slippe vores træner, Niels, i nogle måneder i foråret. Det sker til fordel for hans arbejde, hvor han kommer et smut til Tyskland i et stykke tid. Derfor hører jeg meget gerne fra dig, der synes at du kan bidrage til træningen og måske ligefrem har en trænerspire i maven. Ring eller skriv endelig til mig, hvis det har den mindste interesse, da jeg nok ikke holder til at tage slæbet ene mand.

På årets første træningsdag, var der muligvis en der glemte nedenstående vante. Den ligger aflåst oppe i hallen, så fang lige Niels eller jeg hvis du mangler den.