søndag den 28. februar 2016

Velspillet stævne

Vi har i dag deltaget i Din Tøjmand Cup i Gladsaxe og det var en stor fornøjelse at se vores hold spille veldisciplineret fodbold i alle kampene. Vi vandt to og tabte to kampe, men niveauet var sædvanligvis også rigtigt højt.

Stor ros til Frederik, Magnus S., Malte, Nikolaj, Rasmus, Thomas og Tobias, der kæmpede vores sag på banen i dag!
Også et stort tak til de fremmødte supporters fra resten af holdet!

Vi afsluttede dagen med at tildele Nikolaj fidusbamsen (in absentia) for hans disciplin, hans flotte strategiske spil og ikke mindst for hans overblik i kampene. Stort tillykke til Nikolaj!

Videoer af alle fire kampe er nu på fotosiden og da dette markerede enden på vinterens indendørs stævner, bliver det fremover billeder og videoer med grøn baggrund vi kommer til at se.

onsdag den 24. februar 2016

Din Tøjmand Cup

På søndag deltager vi i Din Tøjmand Cup i Gladsaxe Sportscenter og selvom det tidligere er meldt ud, at vi både deltager på B og C niveau, er det nu ændret til at vi kun deltager i søndagens C niveau stævne.

Vi ønsker Nikolaj, Jeppe, Magnus S., Frederik, Thomas, Rasmus og Tobias tillykke med udfordringen, mens resten af holdet er fan skare!

mandag den 8. februar 2016

DGI Forårsturnering

Så kom den længe ventede forårsturnering endelig og vi er allerede tilmeldt som U9, række C!
For første gang har DGI også oprettet en D række, men vi bør nok kunne ende med en god plads i C rækken.

Indtil videre har vi kun stævnedatoerne, men traditionen tro kommer der meget mere information senere.
Stævnedatoerne er 24. april, 8.maj, 22. maj samt 11.-12. juni. Det bliver kun én af dagene i den sidste weekend vi spiller og forårsturneringen ender også denne gang i Frederiksværk. Kalenderen er opdateret for alle dem, der er interesseret.