lørdag den 3. februar 2018

Tak for denne gang

Kære allesammen,

Jeg overlader nu holdleder stolen til Henrik Østergaard, som du kan finde kontaktinformationer på under "Kontakt" fanen.

Det er med stolthed jeg ser tilbage på de sidste fem år, hvor jeg har fulgt drengene lige fra børnehaven til nu. Specielt fordi, at de er vokset SÅ meget med fodbolden og nu er rigtigt dygtige og har et fantastisk sammenhold.

Jeg ønsker alle det bedste fremover og jeg håber at alle spillere får opfyldt de ambitioner de har med fodbolden.

Mange hilsener,
Martin

søndag den 14. januar 2018

Overlegen indsats fra Hold Hvid

I dag fik Hold Hvid afviklet det tredje stævne i Junior League Indoor i Jægerspris og det var med en suveræn og overlegen indsats!
Det går i forvejen rigtigt godt for Hold Hvid, der pointmæssigt ligger klart i spidsen og med tre vundne kampe og kun en enkelt tabt, trækker vi fortsat afstand til det næstbedste hold.

Særligt Thomas leverede en pragtindsats i dag, hvor en af  finterne var et genialt indlæg via hjørnebanden, som han derefter kunne placere direkte i mål. Der for var da også Thomas, der fik overrakt fidusbamsen i dag.

Stort tillykke til Thomas!

Spillerne er generelt blevet rigtigt gode til at holde opstillingen og afleveringerne er blevet meget præcise. De kampe, hvor de overholder deres individuelle aftaler, de har med træneren, bliver spillet med en imponerende præstation. Det er først når aftalerne bliver glemt og presset øges, at det kan kikse en smule, men resultatet taler for sig selv!


mandag den 11. december 2017

Juleafslutning 2017

Vi fik i dag afrundet 2017 med vores Juleafslutning der, traditionen tro, bød på sjov fodbold, hygge og lidt til den søde tand.
Efter omstændighederne gik det godt, men pladsen var en anelse trang, da cafeteriaet stadig er under renovering og vi derfor måtte ty til en række borde i hallen. Oven i købet skulle Veteran holdet spille umiddelbart efter os, så vi måtte også gøre os færdige på banen i en ruf.

Træner Martin havde naturligvis forberedt en større kampplan, bestående af seks hold, med blandede børn, unge og hønisser.
Hønisserne er dem med korslagte arme eller med armene i siden. De er nemme at spotte på billedet.

Det blev til en række forrygende kampe og det var interessant at se, hvordan vores spilleres entusiasme steg væsentligt, når der var forældre på banen!

Utroligt nok endte kampene med uafgjort mellem Hold C og Hold E, hvorefter førstepladsen måtte afgøres med en straffesparkskonkurrence.

Det forløb egentligt uden den store dramatik, men specielt forældrene var ekstra omhyggelig med placeringen!

Det endte med at være Hold C, der løb af med sejren og kunne dermed få overrakt førstepræmien. Stort tillykke til Mathias B, Danni, Rasmus, Carsten og Sergei!

Videoer af enkelte kampe er på vej!

Mens to af holdene spillede kamp, kunne de resterende nyde godt af æbleskiver, småkager, pebernødder, chips, sodavand, juice og gløgg. Mængden af guf og drikkevarer var stor og der måtte da også efterlades en anelse til slut.

Da Juleafslutningen også markerer enden på sæsonen, måtte Fighterpokalen også skifte hænder igen. Den har ellers stået og pyntet hos Alexander i langt tid, men nu skal den hjem og stå hos Storm!

🏆 Stort tillykke til Storm! 🏆

Desværre kunne han ikke deltage i dag, men han må i stedet få den d. 8. januar, der er første træningsdag efter Juleferien.
Thomas og Asbjørn blev også bemærket for deres store indsats i denne sæson, hvor vilje, overblik, udholdenhed og kammeratskab var nøgleordene.

Stort tak til alle forældre for jeres bidrag og støtte til vores indsamlinger og arrangementer i løbet af sæsonen. Alle spillere, forældre og trænere ønskes hermed en rigtig

Glædelig Jul og Godt Nytår!

mandag den 6. november 2017

Junior League Indoor - to hold

Det er netop bekræftet at vi også har mulighed for at stille et Hold Hvid, som er et U9 hold, i indendørsturneringen. Det skulle egentligt have været et U10 hold, men det er blevet til U9 ved en fejl.
Holdet er forbeholdt nybegyndere og tidligere spillere på Hold Hvid.

Der vil blive sendt en mail ud til alle i dag.

søndag den 5. november 2017

Junior League Indoor

Vi har nu modtaget programmet for vinterens Junior League Indoor turnering og vores tilmelding er lidt fejlbehæftet denne gang. Vores U11 tilmelding, som vi kalder Hold Blå, er havnet på begynder niveau og DGI har registreret en U9 tilmelding, der hedder Hold Hvid, med samme Holdleder, så her tingene endnu uklare.

Da der kun er én pulje i vores U11 række, bliver kampene ikke rystet påny efter de to første stævner, så programmet ligger altså fast for alle fire stævner.
De to første stævner afvikles i november og december, hvorefter Jul og Nytår afbryder turneringen. De to sidste stævner spilles derfor i februar 2018.

Mere information følger når vi har en afklaring for Hold Hvid.

mandag den 23. oktober 2017

Vi rykkede indendørs

Så oprandt dagen hvor vi vinker farvel til de grønne soppebassiner, som græsbanerne efterhånden er blevet, og goddag til en tør og homogen bane, hvor man til gengæld skal bruge lidt flere kræfter.

Og der blev brugt kræfter! Med de drilske bander på plads, skulle drengene pludselig tænke sig godt om inden afleveringerne og en lille skævert betød hurtig et stort overforbrug af kræfter for at tilbageerobre bolden.



Heldigvis er vi så mange spillere, at vi kunne stille tre træningshold, så med en kamplængde på 7 minutter skulle de maksimalt give den gas i et kvarters tid ad gangen - og kunne oven i købet nyde godt af en udskifter.

Ikke desto mindre sagde vi farvel til en flok højrøde og stor-svedende drenge, der var trætte men glade!

tirsdag den 10. oktober 2017

24 timers fodboldhygge

I weekenden blev årets anden 24-timers fodboldhygge afviklet med deltagelse af 14 spillere og en håndfuld voksne. Denne gang var der oven i købet også et 4-timers fundraising rally, hvor alle gik rundt for at samle flasker ind til fordel for en fodboldtur i 2018.

Allerede 1-2 uger forinden havde alle været rundt og omdele flyers, der opfordrede beboerne til at holde lidt på deres flasker, så vi kunne komme og hente dem og få flaskepanten i stedet. Selvom et Ålholm hold havde fået samme idé, fik drengene indsamlet flasker for mere end 3.000 kroner på de fire timer!

Samtidigt er der løbende kommet kontante donationer ind på Mobile Pay og samlet set har aktionen givet os en kassebeholdning, der cirka udgør 1/3 af udgifterne til næste års fodboldtur.

Det er super godt gået!

Da den stakkels Superbrugsen i Ullerød havde aftaget de mange flasker, var det tid til en karate lektion!

Ja, man tror det ikke, men karate og fodbold har en del til fælles, selvom det i sagens natur kun er benene og kroppen det handler om.

En sensei fra Hillerød Karate Do-Kai var forbi og undervise sammen med sin bedste elev. Her kunne drengene lære at fokusere og få kroppen i balance.


Det blev også til lidt slag med hænder, men det anbefales ikke på banen...

Selvom alle nu var en anelse trætte, blev det jo aftensmadstid og Wissam på Amore Pizzeria havde bagt masser af pizzaer til at mætte de sultne maver.

Det tog ikke så langt tid, så det sidste af aftenen blev spenderet på lysbanen, der jo er en 8-mands bane.
Det stiller nogle større krav til konditionen og hvordan man økonomiserer med sine kræfter, men eftersom vi kommer til at spille 8-mands fodbold til næste år, er det jo fint at smage lidt på udfordringerne allerede nu!

Forældrene havde bidraget med alskens lækkerier og der var da også det store morgenbord om søndagen. Der skal jo et solidt måltid til at få motoren til at køre på højtryk det meste af dagen!

Herefter fik alle klædt om og prøvet den klassiske fodboldgolf, hvor præcision fremfor fart er i højsædet.

Afslutningsvis blev der spillet en opvisnings "landskamp", Danmark - Rumænien, på 8-mands banen, hvorefter alle kunne tage hjem med endnu en på opleveren!

Du kan se billederne fra weekenden her: https://photos.app.goo.gl/pgx7ZQnRPs5Quc8s2