fredag den 1. juli 2016

Stævnedatoer

Vi har allerede nu modtaget datoerne for de enkelte stævner i DGI turneringen samt datoen for City Bakery Cup eller lagkagestævnet i Frederiksværk.

DGI efterår 


De fire stævner i efterårets DGI turnering er, indtil videre
den 28. august,
den 4. og 25. september
samt det afsluttende stævne den 1. eller 2. oktober.

Da kampprogrammet først kommer meget senere, kendes tidspunkter og steder ikke.
For at vi har en idé om hvor mange der gerne vil være med, kan man gå ind og ønske sin deltagelse på Doodle.
Ligesom i foråret, har vi ikke mulighed for at stille 11 spillere i en 5-mands turnering mere, så der bliver udtaget et 5-mands hold med 3 udskiftere. Hvis det viser sig at rigtigt mange gerne vil deltage, kan vi muligvis stille et ekstra 3-mands hold.

Du kan skrive dit ønske om at deltage i DGI turneringen på her. Sidste frist for tilmelding er d. 1. august.

City Bakery Cup 2016

Det populære og familiære lagkagestævne finder i år sted d. 3. september. Ja, det er rigtigt nok dagen før det andet stævne i DGI turneringen, så det bliver en hård weekend :-)
Dog er dette stævne meget afslappet. Vi starter med at spille kampene i vores pulje og alle spillere får medalje. Herefter er der gratis lagkage og sodavand til alle. I løbet af dagen er der også rig mulighed for at købe mad fra grillen og forfriskninger.

Der er plads til alle som vil være med og også her er der lavet en liste hvor man kan skrive sig på. Hvis vi bliver rigtigt mange, kan vi eventuelt stille med et ekstra 3-mands eller 5-mands hold.

Du kan tilmelde dig lagkagestævnet her. Sidste frist er sat til d. 14. august, da den turneringsansvarlige som regel gerne vil vide besked i god tid. Det foregår som altid på Frederiksværk Stadion.

Kalenderen er nu opdateret med disse datoer.