Så fik vi spillet fem kampe i det tredje stævne i DGI''s efterårsturnering, denne gang i Gilleleje. Med kun seks spillere, var det knapt med udskiftning og når vi var bagud og en blev skadet, var vi desværre ikke så mange på banen som vi ellers kunne.
De første fire kampe var rigtigt gode. Anton, Magnus, Malte, Mattis, Max og Rasmus ydede en kæmpe indsats med mange fine detaljer, der endda også gav os et mål. Vores modstandere havde det også svært med at score på vores mål. Specielt stod Magnus særdeles godt på mål i dag.
Den sidste kamp var til gengæld noget af det værste jeg har set længe, hvor vi tabte stort til et hold, som vi rent faktisk godt kunne have vundet over. Drengene havde helt tabt fokus, sloges med deres medspillere om bolden og var mere tilskuere end deltagere. Jeg gav desværre nok lidt for meget udtryk for min ærgrelse over det elendige spil, for jeg fortrød bagefter da jeg så, hvor opkogte og trætte de var. De var simpelthen slidt op.
En ting er, at vi ikke er så rutinerede endnu, men vi mangler helt klart noget opbakning fra den anden halvdel af spillerne, der ikke mødte op, men som har tilmeldt sig. Et ansvar som jeg i højere grad placerer hos jer forældre end den enkelte spiller - der skal simpelthen strammes op, for man kan ikke være bekendt at efterlade sine holdkammerater i sådan en pine.
Indtil videre har jeg været meget afslappet med hensyn til deltagelse i disse turneringer, ligesom DGI også lægger op til, at det skal være hyggeligt og inspirerende. Det bliver desværre knapt så hyggeligt og i stedet en belastning, når få spillere skal løfte opgaven alene. Efter i dag, vil jeg tænke lidt over hvordan vi håndterer dette i fremtiden, så vi forskåner drengene fra at knokle en vis del ud af bukserne, med vabler på fødderne og sveden sprøjtende. Du, som forælder, må også meget gerne tage stilling til, hvilken retning du synes vi skal bevæge os i og melde tilbage.
Selvom det var hårdt, kan man se at der alligevel var plads til et par hyggestunder.
søndag den 29. september 2013
tirsdag den 24. september 2013
Indendørs fodbold
Som den kvikke bruger nok allerede har opdaget, blev kalenderen opdateret for langt tid siden med datoer og tider for indendørs fodbold.
Vi rykker indenfor efter efterårsferien og vi kan kun vælge mellem mandag, så den har vi taget i tidsrummet kl. 17-18. Vi har valgt at lægge træningen den halve time senere, da mange har lidt problemer med at nå hjem fra arbejde i vintertrafikken.
I indendørs sæsonen træner vi kun hver anden uge, dvs. kun i ulige uger og det bliver derfor første gang d. 21. oktober kl. 17.
Husk at checke om drengene har ordentlige sko, der skal være med lys sål. I øvrigt plejer benskinner ikke at være nødvendige i vinterhalvåret, da indendørs sko ikke har dupper.

søndag den 22. september 2013
Sidste stævne i DGI turneringen fastlagt
Det sidste stævne i DGI turneringen er nu planlagt til at foregå d. 5. oktober kl. 12.00 til 15.30 på Fredensborg Stadion, Kastanievej 16, 3480 Fredensborg. Programmet for vores pulje kan ses
her.
Som det ses af programmet, spilles kampene parallelt på tre baner og der er ilagt ca. 20 minutters pause mellem de fem kampsæt. Det er gode nyheder for vores drenge, der har en tendens til at blive trætte i de sidste kampe :-)
Kalenderen er opdateret.

mandag den 16. september 2013
Andet stævne i DGI turneringen
Vi fik spillet fem kampe i gårdsdagens DGI stævne, på trods af et tvivlsomt vejr.
Det gik kort sagt fremragende og perle-kampen var mod KBK fra Hillerød, der normalt er et meget stærkt hold. Vi stod jævnbyrdige 1-1 indtil de måtte udskifte til deres bedste spiller og kampen endte 4-1 til KBK.
Efter en lille opsang om, at man ikke danser, synger, tumler og svømmer i græsset mens man spiller kamp, fik drengene lidt mere fokus og selvom vi ikke vandt nogle af kampene, endte det således:
Hundested, 6-0
Snekkersten, 2-0 (!)
KBK Hillerød, 4-1
Gilleleje, 5-0
Græsted, 3-0
Den sidste kamp mod Græsted kunne jeg særligt godt have undt dem at vinde, da modstanderne var små og u-rutinerede, men alle sammen var trætte. Vi havde otte spillere at gøre godt med, så selvom vi kunne udskifte lidt, blev de trætte alligevel.
Vi har snakket om at lave en fodbold seance, udover den normale træning, hvor vi samles i klubben og viser drengene højdepunkterne fra en almindelig fodboldkamp. Vi vil have mulighed for at sætte den på pause og spille i slow motion, så de kan se hvad der sker. Det hele for at kunne give dem mere forståelse for fodbold og hvordan man spiller en kamp normalt, da jeg er sikker på at, hvis de vinder et par kampe, ville det give dem et boost af energi. Jeg sender en mail ud om dette senere.

søndag den 1. september 2013
Første stævne i DGI turneringen
Så fik vi spillet det første stævne i DGI's efterårsturnering - og det var med hiv og sving, da der kun mødte fem spillere op!
Vi blev reddet lidt af, at to hold ikke stillede op alligevel, så det blev til tre kampe i alt, men på koncentreret tid og med få pauser.
På trods af manglen på spillere til udskiftning, synes jeg at Asbjørn, Magnus, Malte, Mattis og Max gjorde en helt fantastisk indsats og vi kan takke dem for, at alle deltagere modtager medaljer i næste måned. Også en stor tak til forældrene, der gjorde denne dag hyggelig, med kage, slikposer og sodavand.
Drengene løftede opgaven rigtigt godt, hvilket kan ses på scoren i dag. De to sidste kampe tabte vi kun med 0-4, på trods af nogle teknisk overlegne og meget rutinerede modstandere. Det synes jeg er utroligt flot og hvis vi havde været lidt flere, havde der nok også været energi til et enkelt mål eller to.
Jeg ser frem til det næste stævne d. 15. september i Græsted, hvor jeg håber vi har fået luget lidt ud i vores tekniske svagheder.

Abonner på:
Opslag
(
Atom
)