onsdag den 22. juni 2016

Slut på forårstræning

Så fik vi afsluttet forårets trænings sæson med manér. Med over 70 spillere, søskende og forældre har vi velsagtens skrevet "afslutningshistorie" i dette årtusinde.

Det blev en rigtig hyggelig afslutning med mini-kampe og fodboldgolf, hvorefter vi allesammen grillede vores medbragte mad oppe ved klubben.
Som en overraskelse, sponsorerede Giovannis 5 liter is til børnene, hvilket blev modtaget med stor glæde.


Ved sæsonafslutningen skal vandrepokalen gå videre og denne gang var det Thomas, der stolt afleverede den tilbage. For sit enestående gå-på mod, fremragende overblik, god holdkammerat og gode evner som holdkaptajn, blev det Frederik, der ligeså stolt kunne modtage den for det næste halve år.
Stort tillykke til Frederik!

Træner Martin uddelte for første gang en skriftlig personlig udtalelse om hver spillers evner og muligheder, som de kan tage med sig i sommerferien. De der ikke har været på holdet blev lovet en ved næste afslutning. For sit lige så enestående gå-på mod og standhaftighed, fik træner Martin en erkendtlighed for det drive han har brugt til fordel for vores drenge. Det er vi meget taknemmelige for.


Det var slutteligt også med stor taknemmelighed at trænere og undertegnede modtog en meget fin vingave fra spillere og forældre. Det betyder rigtigt meget at alle værdsætter den indsats vi gør for at drive vores fodbolddrenge videre, men hermed også en stor tak tilbage til jer forældre, hvis opbakning gør det muligt! Uden jeres hjælp ville det være en meget større udfordring at håndtere, så tak til jer alle!

Nu går vi på sommerferie og starter igen onsdag d. 17. august kl. 17 på boldbanerne. I løbet af ferien kommer der tilmelding til efterårets stævner, ligesom City Bakery Cup normalt ligger i slutningen af august, så der bliver arbejdet videre for drengene i kulissen :-)

I ønskes alle en rigtig god sommer og vi ser frem til et spændende efterår med fodbold på menuen


Ingen kommentarer :

Send en kommentar