søndag den 7. maj 2017

Overnatning i klubben

I weekenden fik vi afholdt årets første fodboldovernatning og denne gang med deltagelse af absolut alle og enhver, der spiller på holdet! Det er fantastisk at vi kunne samle alle til denne oplevelse, der bestod af fodboldtræning, hygge og lege, relateret til fodbold.


Alle har haft nogle hyggelige dage og vores - relativt trætte - spillere, viste os resultatet af denne weekends anstrengelser til en opvisningskamp. Kampen foregik på 8-mands banerne, så der blev knoklet igennem og løbet mange meter. De to halvlege på 25 minutter er foreviget på video, der i skrivende stund er ved at blive uploadet.

Tak til alle forældre, der hver især har bidraget med mad og drikke samt sørget for at børnene ikke har manglet noget på forplejningssiden. Også et stort tak til Ronni Lund, der, meget uventet, sponserede pizza og sodavand til hele holdet!
Og endelig også et stort tak til vores utrættelige trænere, der har taget sig godt af alle og sørget for at børnene har haft et par gode dage sammen!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar