På Hold Hvid så vi den hidtil bedste præstation og spillerne er virkeligt begyndt at forstå hvordan spillet hænger sammen, hvordan deres placering er bedst og få et overblik over spillet. Dette var det første stævne, hvor de har scoret i samtlige kampe!
Desværre blev det ikke til nogle vundne kampe, men de havde det sjovt og det var særdeles lærerigt. Det er jo det vigtigste.
På baggrund af sin enestående præstation fik Emil fidusbamsen fordi han i dag formåede at løbe langt mere end har gjort tidligere. Han var til tider højrød i ansigtet og godt forpustet. Det betyder at han har ydet en maksimal indsats og det bliver man selvfølgelig belønnet for.
Stort tillykke til Emil!
Desværre for Hold Hvid, var dette også det tredje stævne uden holdet fra Frederikssund. Jeg har meddelt turneringsledelsen vores bekymringer om, at de møder stærkt op og indtager alt, til det afsluttende medaljestævne. Det skal nemlig afholdes af dem selv. Vi må se hvad der sker.
Hold Blå spillede med stor iver i Hornbæk og der blev virkeligt gået til den. Dog er de landet i en ny pulje, der består af alle de bedste i rækken og det kunne føles. Trods det massive modspil klarede de sig godt og opnåede en enkelt uafgjort kamp.
Selvom han havde en rigtig svær første kamp, modtog Max den usynlige fidusbamse for en rigtig god præstation i målet.
Stort tillykke til Max!
Det bliver spændende at se de sidste kampe d. 10. og 11. juni og, ikke mindst, se alle spillerne få deres medalje!
Ingen kommentarer :
Send en kommentar