søndag den 12. juni 2016

GULD-DRENGE!

Så skete det endelig - vores drenge vandt guldmedaljen i DGI turneringen!

Det var ellers med lidt biden i læben at man kunne overvære dagens kampe, der blev spillet i lidt mere adstadigt tempo end vi er vant til.
De tre første stævner var virkeligt et udskilningsløb, hvor de helt klart separerede sig i toppen af puljen, men det kneb alligevel lidt at følge med i dag.

Når det er sagt, så var der flere der lagde mærke til, at flere af modstandernes hold havde mange - rigtigt mange - nye ansigter, der oven i købet sad et halvt hoved højere oppe end andres. Det er vel i sagens natur en DGI turnering på godt og ondt :-)

De gjorde det trods alt ret godt, vores drenge. Der var virkeligt nogle flotte passager, med fremragende overblik, perfekte afleveringer og efterfølgende scoring. Det lykkedes nok at få lidt af det på video, så der kommer mere senere hen.
Med tre uafgjorte og to vundne kampe, endte vi med 50 point på første pladsen og med komfortable 11 point ned til første-taberen. Ja, man må vel godt nyde øjeblikket, for der går nok lidt tid i C-rækken før vi står med guldet om halsen igen.
Vores spillere skylder også en tak til deres holdkammerater, som ikke spillede i turneringen, men alligevel mødte op og gav moralsk opbakning.

Det blev også dagen, hvor Malte returnerede fidusbamsen. Den blevet givet videre til Nikolaj, der performede maksimalt i dag. Han hentede rigtigt mange afleveringer, der nok skulle have været mere præcise, men afleverede selv med præcision til sine medspillere og formåede at placere sig optimalt på banen.
Stort tillykke til Nikolaj!
Og stort tillykke til hele holdet!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar